






Lønholtvej 14A, Langstrup, 3480 Fredensborg
Liebhaveri til hestefolket i Fredensborg.
Diskret beliggende udadtil men inde på matriklen åbenbare sig et sandt hesteparadis for den pladskrævende familie. En landejendom for dem, der ikke ønsker at gå på kompromis med hverken beliggenhed, boliger eller hestefaciliteter.
Omgivelserne, udsigterne og dyrelivet er et sandt paradis for dem, der værdsætter et rigt natur- og dyreliv og med mulighed for jagt. Et sjældent set og rigt vildtliv med, blandt andet, en fast stor bestand af kronvildt. Et samlet jordtilliggende på lidt over 30 hektar kuperet landskab, remiser, søer, gammel randbeplantning og ikke mindst en misundelsesværdig udsigt over egne jorde.
Et landsted der kan dateres tilbage til år 1870 og i dag et moderne landsted med et arkitektonisk veludført og smukt stuehus i to plan på mere end 336 boligkvadratmeter. Overalt højt til loftet og et vidunderligt lysindfald samt udsigter der skal opleves. Fra de omkringliggende store terrasser kan solen nydes fra morgen til aften og man begejstres over udsigten over haven, ridebanen, foldene, søerne, landskabet og de uforstyrrede vidder.
Moderne og lys staldbygning opført i 2015 på i alt 224 m2 og i dag indeholdende 9 bokse, groomingplads, sadelrum og toilet. To udebokse, Walker og 20X40 ridehal fra 2016 med Walber bund.
Flot, stor og yderst velbeliggende 35 x 65 Ebbe-Flod fiber ridebane.
Lejlighed i to plan på 139 boligkvadratmeter beliggende i den ene af tre sammenhængende længer med i alt 259 m2. I dag indeholdende, blandt andet, dobbeltgarage, gildesal, vognport og stort værksted. Fremstår delvist rå men yderst anvendelige.
